AC Milan jagter Ajax-stortalent
Serie A

AC Milan jagter Ajax-stortalent

AC Milan vil sælge flere spillere, så de kan få råd til 20-årige Anwar El Ghazi fra Ajax.

Italienske AC Milan går efter at købe Ajax-stortalentet Anwar El Ghazi.

Kantspilleren, der i 2015 blev nomineret til Golden Boy-prisen, har scoret 17 mål i 40 kampe i Æresdivisionen for Ajax.

Det skal man også have lagt mærke til i Milano, hvor AC Milan er ved at forberede et bud på El Ghazi, det skriver Tuttosport.

El Ghazi må formodes at koste mange penge, men AC Milan ønsker at sælge flere spillere for at skrabe sammen til Ajax-talentet og en række andre nye spillere.

AC Milan har allerede solgt angriberfloppet Luiz Ariano for 105 millioner kroner til kinesiske Jiangsu Sainty og vil også sælge Diego Lopez, Antonio Nocerino, Nigel De Jong, Alessio Cerci og måske også Stephan El Sharaawy.

Ud over El Ghazi vil AC Milan angiveligt desuden byde på Alex Witsel fra Skt. Petersborg og Manchester Uniteds Marouane Fellaini.