Todd: Vi skal få vores sæson i gang mod Viborg
Foto: Objektiv / Randers FC
Superliga

Todd: Vi skal få vores sæson i gang mod Viborg

Colin Todd fortæller, at det er meget vigtigt, at Esbjerg får sparket sæsonen i gang på fredag, når esbjergenserne gæster Viborg på Energi Viborg Arena.

Esbjerg var okay med i første halvleg i dag mod FC København, som kun blev tabt med 1-0. I anden halvleg gik det ned ad bakke, for her tabte esbjergenserne med 3-0. Et nederlag på 4-0 for anden weekend i træk er ikke tilfredsstillende, og Todd udtalte da også efter kampen, at EfB skal i gang mod Viborg på fredag.

- Jeg synes, vi i første halvleg var godt med. Vi viste god form og disciplin, men vores pasningsspil kunne godt være bedre. Mentaliteten er ikke så god lige nu. Vi blev straffet på to dødbolde, som jeg sagde inden kampen, vi skulle være opmærksomme på. Vi har haft to kampe mod de to bedste hold i ligaen, men det er ingen undskyldning. Vi skal være mænd nok til at tage ansvar, og det samme skal jeg. Vi er nødt til at få sæsonen i gang mod Viborg på fredag. 

- Da jeg så vores første træningskamp mod Viborg (den 9. juli, som EfB vandt 1-0, red.), følte jeg, der var meget, der skulle kigges på og forbedres. Jeg tror, vi kommer til at skabe resultater. Det bliver svært mod Viborg, men det er op til mig at få mentaliteten og evnerne frem i spillerne, og at vi er klar i alle 90 minutter, siger Todd til TV3 +.

Kampen mod Viborg fløjtes i gang på fredag klokken 18:00.