Da Oliver Thychosen mod FC Midtjylland blev skiftet ud i store smerter, håbede Viborg på, at der blot var tale om et hårdt slag. Efterfølgende har det desværre vist sig for offensivspilleren, at det er meget værre. Korsbåndet er røget. Det skriver han på Instagram.
Oliver Thychosen har i denne sæsons syv kampe været en profil for Viborg FF, hvor han har scoret to mål og lavet en assist. Han kom før sæsonen til klubben fra FC Nordsjælland.
En korsbåndsskade giver normalt ni måneders pause, hvilket er inklusiv operation og genoptræning. Dette kan muligvis betyde, at Oliver Thychosen har spillet sin sidste Superligakamp i år.
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.