Zidane: Ronaldo og jeg vil det samme
Foto: Martin Meissner/Polfoto
Champions League

Zidane: Ronaldo og jeg vil det samme

Udskiftningen af Ronaldo i Real Madrids kamp mod Las Palmas får stadig lov til at ulme op til spaniernes kamp i Champions League mod Dortmund.

Real Madrid spiller tirsdag aften første kamp siden weekendens kamp mod Las Palmas, hvor Ronaldo undervejs blev skiftet ud, da Real Madrid var foran 2-1. Las Palmas udlignede derefter, hvilket frustrerede Ronaldo tydeligt.

Tirsdag er det så Dortmund i Champions League, der står på menuen, og siden har Real Madrid-træner Zinedine Zidane og Cristiano Ronaldo ifølge træneren fået talt om det sammen med resten af holdet. Det siger Zidane til pressemødet forud for kampen.

- Jeg er ikke dum, og han er intelligent. Vi er her begge af den samme årsag, lyder det fra Zidane.

I forhold til kampen mod Dortmund, så peger Zidane på, at det bliver den største test i gruppekampene.

- Vi ved præcist, hvem hvor vi skal spille og mod hvilket hold, men vi er Real Madrid, og vi vil altid forsøge at vinde alle kampe. De seneste uafgjorte (i La Liga red.) har ikke sat gang i nogen form for tvivl. Det er sådan noget, der kan ske, men ingen kan lide at smide fire point i to kampe, siger Real Madrid-træneren.

Kampen spilles tirsdag aften klokken 20.45 på Signal Iduna Park.