Status over de engelske hold i Champions League
Generelle

Status over de engelske hold i Champions League

Arsenal nyder St Parisingham's Day, Pep hjemsøges af fortiden, Leicester spankulerer direkte videre, og Thursday er atter Spursday.

Af Aidin Sarfaraz

Efter en småkedelig sjette og sidste runde af sæsonens Champions League-gruppespil står 16 hold tilbage i 1/8-finalerne. Dortmund satte nye scoringsrekord (21 mål/3,5 mål pr. kamp); Dinamo Zagreb røg ud på røv og albuer efter seks nederlag og 0 scorede mål; Legia Warszawa går videre til UEFA Cup’en (jo, den gør så) efter at have lukket 24 (!) mål ind; og Real Madrid, Bayern München og PSG måtte alle nøjes med 2. pladsen i deres respektive grupper.

Premier League stillede med fire repræsentanter, hvoraf de tre går videre. Her følger status over de fire hold og hvordan de hver især begik sig.

Arsenal: Gruppevinder (grp. A – PSG, Ludogorets, Basel)
Arsenal startede kampagnen ude mod den nyrige franske hovedstadsklub og fik en noget heldig 1-1 med hjem efter et regulært cirkusklovnenummer af Edinson Cavani og hans mange højt profilerede afbrændere. Dernæst blev ”The Premier League Killers” FC Basel tromlet ud af Emirates, inden tur-returopgørene mod de bulgarske mestre fra Leon Goretzka Ludogorets. 6-0 hjemme og en hæsblæsende 3-2-sejr på udebane satte scenen perfekt til hjemmekampen mod PSG, der ligeledes havde vundet deres tre kampe siden 1. runde.

Det blev til en noget skuffende gruppefinale, da PSG gæstede Arsenal Stadium og kunne tage derfra med 2-2. Med flest udebanemål stod PSG nu til at sikre sig 1. pladsen med en sejr hjemme over Lutter Gode Redskaber Ludogorets, mens Arsenal skulle vinde på notorisk besværlige St Jacobs Park for overhovedet at have en chance for at vippe PSG af pinden. Der herskede derfor en flad følelses i Arsenal, hvis tilhængere følte den alt for velkendte déjà-vu-følelse af selv at være skyld i en besværlig lodtrækning til 1/8-finalerne.

Noget overraskende lykkedes det dog de genstridige bulgarere at drille PSG nok til, at Arsenal med sejr ude over Basel sikrede sig første CL-gruppesejr siden 20011-12-sæsonen. Dengang kom formentlig stærkeste to’er, AC Milan, snævert i vejen for videre avancement, og det spøges da også allerede, at når det endelig lykkes dem at vinde deres gruppe, bliver Bayern München to’er og står dermed klar i næste runde.

På banen har den røde halvdel af Nordlondon vist vanlig form, nemlig ved at tromle hen over små modstandere og til tider hakke i det mod store. CL-målmand David Opsina har vist rigtig fin form, og topscorerne hedder indtil videre lidt overraskende Özil, Pérez og Walcott i stedet for Sanchez eller Giroud. Derudover har Gibbs, unge Holding og særligt Xhaka brugt deres spilletid i CL til at banke på til en startplads i PL.

Manchester City: To’er (grp. C – Barcelona, Borussia Mönchengladbach, Celtic)
Pep Guardiolas tropper skulle naturligvis op imod trænerkarrierens vugge, FC Barcelona – det kunne umuligt være anderledes.

I den hjemlige liga har Man City været skiftevis uimodståelige og desideret sjuskede alt afhængig af dagsformen. I CL har det været mindre sjusket, men den altafgørende skarphed udebliver stadig. En skudstatistikken taler sit tydelige sprog om, at både forholdet mellem forsøg i alt/inden for rammen pr. kamp (15/6) og f.i.f.r/scorede mål (36/12) er til at forbedre. Det er kun lykkedes tre spillere at score mere end een gang (Agüero, Gündoǧan, Iheanacho), og Pep har konsekvent roteret kraftigt i forhold til sine foretrukne PL-startere.

Særligt de to opgør mod Barcelona blev spektakulære – men ikke retvisende for nogen af holdene. På Camp Nou blev City fejet af vejen med 4-0 (dog ude at spille elendigt), men hjemme i Manchester fik Pep sin søde hævn med en bragende 3-1-sejr. Problemet er og bliver dog konsistensen, tydeligt understreget af de to efterfølgende 1-1-uafgjorte mod hhv. Borussia Munchin' Flapjacks Gladbach og Celtic.

Efter en smilende og overskudsbetonet start på tilværelsen i den engelske presse søgelys har Pep-piben ligeledes fået en lidt anden lyd. I pressezonen efter den afsluttende kamp mod Celtic virkede spanieren indebrændt og demonstrativt kort for hovedet, hvilket dog ikke ligefrem er noget nyt fra hans side.

City’s præstationer mod de større hold er normalt spektakulære i den ene (Man U, Barca) eller den anden (Tottenham, Chelsea, Barca) retning. Med de potentielt stærke modstandere, City kan trækkes til at møde – på papiret er Atlético Madrid/Dortmund mest sandsynlige - kan vi derfor trygt forvente os fyrværkeri.

Leicester City: Gruppevinder (grp. G: Porto, FC København, Club Brügge)
Leicester europæiske eventyr begyndte allerede tilbage i august med en endog særdeles gunstig lodtrækning. Porto er faldet langt fra fordums styrke, danskermareridtet Club Brügge har vist jammerligt ringe europæisk form, så FC København blev by default den sværeste modstander (ahøm, indtil sikret avancement).

At Brügge ville være sløje, kunne ingen vide, og den indledende 3-0-udesejr tog derfor alle overskrifterne tilbage i september. Det sprudlende, frit scorende Leicester-mandskab var på rette spor igen denne sæson, lod det til.

Spillestilen ændrede sig dog allerede fra 2. gruppekamp til langt mere konservativ og kontrolleret, hvorfor Leicester kun scorede mere end én gang i 1/5 resterende kampe. Avancement og gruppesejr blev sikret med en mindre overbevisende hjemmesejr over belgierne, hvorfor Ranieri i sidste kamp ude mod Porto kunne stille med 11 dilly-dog, dilly-dingbat og prompte indkassere det største engelske CL-nederlag nogen sinde.

Den afsluttende lussing kan dog ikke for alvor ændre på den fantastiske præstation, det er for den lille engelske klub at vinde sin allerførste CL-gruppe med en kamp til gode – særligt når man medregner den afsporede ligaform på hjemmefronten. Vardy har ikke scoret på klubplan i tre måneder (!), og selvom Mahrez har stået for 4/7 af CL-målene (2 på straffespark), er også hans niveau og x-faktor dalet kraftigt denne sæson.

Jeg stødte ind i to glade Leicester-fans i København dagen efter deres 0-0-søvndrama i Parken og fik en sludder med dem om forventninger og niveau. Det lader til, at Leicester-folket stadig bare er henrykte over at være med i samtalen og kunne nyde udebaneture til kontinentet. Denne glæde og olympiske bare-fedt-at-være-med-ånd kunne de meget vel få brug for i næste runde, hvor samtlige to’ere fra de andre puljer krydser fingre for at komme til at møde de historisk dårlige engelske titelforsvarere.

Tottenham Hotspur: 3’er (grp. E – Monaco, Bayer Leverkusen, SE-ÆS-KA Moskva)
I podden brugte vi store dele af sidste sæson på at drøfte det, at Pochettino tilsyneladende klart fra start valgte sin hest for sæsonen. I UEFA Cupen (jo, stadig) klarede de sig igennem gruppespillet, men stillede efterfølgende med et 75%-mandskab, der prompte blev blæst af vejen af Dortmund. Anders And-Cuppen blev droppet tidligt, det samme gjorde FA-Cuppen, og De Viii’e fra Nordlondon kunne dermed koncentrere sig om at presse de endelige mestre til det sidste.

I foråret udtalte Pochettino, at klubben, med underskrivningen af de nye stadionplaner, går en økonomisk presset tid i møde, og at der derfor naturligt vil komme til at være færre midler at rykke rundt med. Derfor er det ekstra heldigt – og praktisk – at den argentiske general har opbygget en stærk trup hen over de seneste par sæsoner og i øvrigt er i gang med en regulær kontraktforlænglsesjulekalender. Man kunne således forestille sig, at klubben, akkurat som dens røde lokalrival, vil anstrenge sig på at sikre CL-bold og –indtægter, mens projektet pågår og dermed undgå at blive hægtet af både økonomisk og sportsligt i den hjemlige liga.

Derfor kan det både undre og ikke komme bag på nogen, hvordan Tottenham har klaret sig i CL. Undre, da truppen burde være bred nok til, at de roterede spillere kan spille holdet op til højere niveau end fremvist, samt fordi holdet har vist sig usædvanligt uskarpt og lette at puffe af vejen. Samtidig kan det ikke komme bag på nogen, at Pochettino afslører sine prioriteter (PL) ved at rotere efter den faste plan til CL, eller at holdet pukler med at omsætte den høje vanligt høje intensitet og de mange lovende opspil til flere mål – det gør de nemlig også i PL.

Måske er netop den høje intensitet i Tottenhams spil afgørende for, hvor vidt og bredt Pochettino kan prioritere. Vi er som bekendt endnu i den tidlige fase med højintensive taktikker, og som bla. Bielsas Athletic Club/Marseille og Klopps Dortmund tidligere har vist det, er det noget af en balancegang at holde spillerne sultne, fokuserede og ikke mindst sunde og friske over længere tid, uden at systemet lider metaltræthed, og spillerne overopheder.

Status: Tre ud af fire
Samlet set et anstændigt udbytte for de engelske CL-klubber indtil videre. Kun – og på ingen måder overraskende – Spanien har formået at få alle fire klubber med videre, mens Bundesligaen sender 3/4 videre og Frankrig, Portugal og Italien fortsat har begge repræsentanter med i spillet om pokalen med de store ører.
For os bliver det dog primært interessant at følge, hvordan de engelske mandskaber vil prioritere at balancere truppen med de europæiske ambitioner mod de engelske. Det hårde vinterprogram står for døren og med det muligheden for at demonstrere, at Premier League desperat har brug for at indføre en vinterpause hvor der er vilje og en frygtelig masse penge, er der vej.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 

De Falske 9'ere leverer ugentlig podcast fra og om Premier League her på tipsbladet.dk - perfekt for dig, der har fra mini til massiv interesse for engelsk fodbold. Hør seneste afsnit, "Tag to Sanex og en lur" HER og tag del i løjerne på 9'ernes Facebook-side.