Roma cruiser videre i Coppa Italia
Foto: Angelo Carconi/Polfoto
Serie A

Roma cruiser videre i Coppa Italia

På blandt andet et flot langskudsmål af Nainggolan gik Roma problemfrit videre til kvartfinalen i Coppa Italia efter sejr over Sampdoria.

Alle gode gange tre. AS Roma var torsdag aften i aktion for tredje gang i 2017 og for tredje gang i træk blev til en sejr og rent bur. Sampdoria blev denne gang besejret 4-0 i Coppa Italias ottendedelsfinale.

Et stærkt Roma-hold kom i front kort før halvlegen på et flot hug af Radja Nainggolan uden for feltet, mens Edin Dzeko, El Shaarawy og Nainggolan igen øgede i anden halvleg.

Dermed er Roma videre til kvartfinalen, hvor der skal en meget stor overraskelse til, hvis ikke også hovedstadsholdet skal blive klar til semifinalen. De skal nemlig møde Serie B-holdet Cesena, der onsdag overraskede og slog Sassuolo ud.