Video : Tipsbladet
Superliga

SønderjyskE-træner: Vi kender alle scenarier

Claus Nørgaard har sat sig ind i alle mulige situationer i søndagens spillerunde i Superligaen.

Claus Nørgaard og SønderjyskE er helt klar til søndagens sidste grundspilskamp i Superligaen. De lyseblå får besøg af Randers, og en sejr kan være nok til at sende hjemmeholdet i slutspillet.

Hvis det skulle glippe kan målscoren eller en sejr til Viborg mod AaB hjælpe SønderjyskE på vej. Men det nu matematisk nemmere, hvis bare SønderjyskE vinder kampen. Og målsætningen, den er klar - omend en smule uspecifik. 

- Vi har hele tiden sagt, at vi skal være blandt de ti bedste. Så længe vi kan blive nummer 1, går vi efter det, men det kan vi ikke længere. Nummer 2 ser også lidt urealistisk ud efterhånden. Så vi går efter at slutte så højt som muligt, selv om jeg godt ved, at det lyder drønkedeligt, siger Claus Nørgaard til JydskeVestkysten.

Alle kampene spilles søndag klokken 17:00.