Bundesliga

Rundens hold i Bundesligaen – uge 25

Hver uge, umiddelbart efter sidste slutfløjt, sætter bulibold.dk rundens hold. Buli-holdet er vores bud på spillere, som på den ene eller anden måde har gjort sig positivt bemærket og dermed fortjent en lille anerkendelse.

Torwart:
Oliver Baumann (1899 TSG Hoffenheim):
Baumann stod en rigtig god kamp for Hoffenheim, da de besejrede Leverkusen på hjemmebane. Et clean sheet og et par vigtige redninger var nok til en vigtig sejr og en plads på denne uges rundens hold.

Abwehr:
Benjamin Hubner (1899 TSG Hoffenheim):
Endnu en Hoffenheim-spiller har fundet vej til rundens hold, og det skyldes en rigtig god defensiv præstation fra Benjamin Hubner. Han var fremragende med bolden, og så vandt han også størstedelen af sine dueller.

Sokratis Papastathopoulos (Borussia Dortmund):
En helt igennem fremragende kamp fra Dortmunds nr. 25, som var suveræn i luften, og han var også god på og med bolden. Han lavede meget få fejl i løbet af kampen, og så havde han et par vigtige clearinger fredag aften mod Ingolstadt.

Luiz Gustavo (Vfl Wolfsburg):
En mere end godkendt kamp fra brasilianeren, hvor han havde nogle rigtige gode lange afleveringer og var med til at sikre sit hold en vigtig sejr i bundstriden.

Sead Kolasinac (FC Schalke 04):
En suveræn kamp fra bosnieren som virkelig storspillede i Schalkes sejr over Mainz. Han var solid i defensiven, og så bidrog han godt i den offensive del, hvor han også fvar manden med den afgørende scoring.

Mittelfeld:
Konstantinos Staylidis (FC Augsburg):
Endnu en stor kamp fra Augsburgs nr. 3, som selv bidrog med en scoring, da Augsburg og Freiburg spillede 1-1. Han kom først og højst på et indlæg, da han viste sin styrke og ikke mindst stærke fysik.

Zlatko Junuzovic (Werder Bremen)
Ingen Ganbry. Ingen Kruse. Ingen problemer! I hvert fald ikke, når Junuzovic spiller op til det, han gjorde lørdag, hvor han var den toneangivende spiller (sammen med Delaney) i Werder Bremens overraskende, men fuldt fortjente sejr mod RB Leipzig.

Thiago Alcántara (FC Bayern München):
For anden uge i træk er Bayerns spanske midtbanespiller at finde på rundens hold. Han er i fremragende form for tiden, og han viste igen prøver på sit talent søndag mod Mönchengladbach. Han er hjernen bag Bayerns spil for tiden, og han har ufattelig mange vellykkede afleveringer gennem en kamp.

Arjen Robben (FC Bayern München):
En glimrende indsats fra hollænderen, der konstant var en trussel for Mönchengladbachs forsvar. Han havde nogle rigtig gode dribleture op af banen, og så ramte han også trækværket en enkelt gang.

Sturm:
Anthony Modeste (FC Köln):
Franskmanden lavede hattrick mod Hertha Berlin, og når man laver et hattrick, så er man næsten garanteret en plads på rundens hold. Han havde fem skud i kampen, og alle fem skud var inden for målrammen, så endnu virkelig en flot kamp fra Modeste.

Sandro Wagner (1899 TSG Hoffenheim):
Et vigtigt mål som sikrede Hoffenheim en sejr sender den 29-årige tysker på rundens hold. I løbet af kampen havde han 4 skud og 3 af dem var inden for målrammen, så en mere end godkendt kamp fra Wagner.

Trainer:
Peter Stoger (FC Köln):
Østrigeren førte sit mandskab frem til første sejr siden 4. februar, og det var endda en suveræn en af slagsen. Derfor snupper han også pladsen lige foran Alexander Nouri. Anthony Modeste lavede tre af Kölns fire mål, og han er i forrygende form i øjeblikket. Peter Stoger formår at skabe en spillestil som gør, at Modeste tit havner i gode situationer, hvor han oftest kommer på måltavlen.

bulibold.dk er Danmarks største side om tysk fodbold. Vi leverer analyser, podcasts, rejseguides og meget mere