Video : Tipsbladet
Europa League

United rejser til Belgien uden Rooney

Wayne Rooney er ikke i truppen, når Manchester United møder Anderlecht i Europa League.

Wayne Rooney bliver ikke manden, der skal lave målene for Manchester United, når den engelske storklub møder Anderlecht i Europa League.

Den engelske angriber og anfører for Manchester United er nemlig ikke med i truppen, der rejser til Belgien, skriver SkySports.

Manchester Uniteds træner, José Mourinho, mener ikke, at Rooney er helt klar ovenpå en ankelskade.

Derfor lader han klubbens mest scorende spiller nogensinde blive hjemme i England.

Wayne Rooney trænede ellers med på lige fod med de øvrige Manchester United-spillere onsdag.