Video : Tipsbladet
Europa League

Celta Vigo frygter ikke Manchester United

Danskerklubbens træner, Eduardo Berizzo, frygter ikke det engelske storhold.

Ifølge Eduardo Berizzo så frygter hans hold ikke Jose Mourinho og hans hær af stjernespillere, men de respekterer dem.

Selvom Celta Vigo ligger nummer 11 i den spanske La Liga, så har de slået Barcelona tre år i træk og to gange scoret fire mål imod de catalanske giganter på hjemmebanden Estadio Balaidos i Vigo.

I morgen træder de ind i Europa League semifinalen som kæmpe underdogs, men Berizzo tror på, at hans spillere er klar til opgaven.

- Mere end berygtet er Manchester United respekteret, sagde den 47-årige argentinske træner og fortsatte:

- Vi har spillet mod nogle store hold i denne turnering, og Manchester United er helt sikkert også en af disse.

Han håber at se et Celta Vigo hold, som kæmper det bedste, de har lært.

- Historien definerer dem som et af de største hold. Vi vinder overbevisende og med hjertet - det håber vi i hvert fald på.

Eduardo Berizzo er dog ikke ubekendt med den Manchester Uniteds portugisiske manager, og hvad han har opnået.

- Jeg respekterer Jose Mourinho helt forfærdeligt. Heldigvis er det ikke træneren, som spiller kampen. Vi hjælper vores spillere ved at opmundre dem, og give dem styrke til fremtiden, og det ser vi forhåbentlig resultatet af i morgen.

- Denne kamp har international betydning, det er en kamp, som alle vores fans vil se.