• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Gustav Tornby

Højdepunkter: Midtjylland sejrede i vild kamp mod Nordsjælland

Paul Onuachu scorede to gange i en 3-2 sejr, hvor FCM også fik smidt to mand ud. Se højdepunkterne fra kampen herover.

Af Gustav Tornby

Man skal holde øjnene åbne, når Paul Onuachu er i nærheden.

Det gjorde man ikke hos FC Nordsjælland, og så var der kasse allerede efter 20 sekunders spil. På oplæg fra formstærke Jonas Borring satte Onuachu bolden ind, og så var kampen ellers i gang.

FC Midtjylland havde helt styr på første halvleg og øgede yderligere efter en halv times spil, og det var – naturligvis – Onuachu, der igen var på pletten. Denne gang stod playmaker Jakob Poulsen for assisten, og der var dømt midtjysk dominans.

Det ville nordsjællænderne gerne lave om på, og de kom også klart bedre med i anden omgang, hvor de fik sat lidt mere pres på Ulvene.

Unge Matthias Jensen prøvede behjertet udefra, mens Emiliano Marcondes blandt andet hamrede kuglen på overliggeren direkte på frispark.

Men alt håb forsvandt for Nordsjælland et kvarter før tid på kampens mærkeligste detalje. Gustav Wikheim driblede tydeligt bolden ud over baglinjen og smed den på tværs. Dommer Mads Kristoffer Kristoffersen dømte den dog ikke ude, og så smed André Rømer bolden ind til 3-0.

Vilde protester fra FCN-spillerne hjalp ikke, men de fik tændt op under sig og blev hjulpet på vej af Janus Drachmann, som kort efter fik sit andet gule kort og måtte tidligt i bad.

Karlo Bartolec fik flot reduceret til 1-3, og da Markus Halsti med få minutter igen fik marchordre for en nødbremse, kom der pres på midtjydernes mål. Andreas Maxsø fik scoret til 2-3, men tættere på kom FCN ikke i en dramatisk afslutning.

Med sejren er FCM nu på tredjepladsenmed to point ned til Lyngby, som dog har spillet en kamp færre.

Se højdepunkterne fra kampen øverst i artiklen. 

Superliga

Optakt: AGF - Brøndby IF
Optakt: AGF - Brøndby IF

En af sæsonens største kampe i Århus spilles søndag, hvor rivalerne fra Brøndby IF kommer på besøg. Begge hold har br...

Mere Superliga

Fokus