Video : Tipsbladet
Superliga

Ted van Leeuwen: Salg skal styrke Söder i Horsens-kamp

Esbjergs sportsdirektør håber, at salget af Robin Söder har givet svenskeren en afklarethed, så han kan præstere på sit ypperste i nedrykningskampen mod AC Horsens.

Robin Söder har netop skrevet under med belgiske Lokeren, hvor han får tre år.

Esbjergs sportsdirektør, Ted van Leeuwen, håber, at angriberens afklarethed over skiftet kan højne hans præstation i den vigtige nedrykningskamp mod AC Horsens.

- Robin bad om tilladelse til at tage af sted, og da han er en meget moden og professionel person, der vil være i stand til fuldt ud at fokusere på den næste kamp mod AC Horsens, gav vi ham lov. At han får ro i sindet omkring sin fremtid kan måske styrke ham i de sidste kampe for EfB, siger sportsdirektøren til klubbens hjemmeside.

Ted van Leeuwen indrømmer, at Superligaklubben havde håbet af beholde den 26-årige svensker i klubben, men det var ikke muligt.

- Vi ville gerne have beholdt Robin Söder og forsøgte at forlænge kontrakten med ham, men han ønskede at prøve at spille i en liga uden for Skandinavien, og han har alderen til det, siger han.