Video : Tipsbladet
Skandinavien

Bendtner til bryllup: Sikrede uafgjort alligevel

Nicklas Bendtners privatliv har sat ham uden for Rosenborgs startopstilling, men han kom ind og reddede et point.

I de foregående dage har Nicklas Bendtner været til et planlagt bryllup som forlover, hvorfor han har misset de sidste to træningspas, og derfor sad han på bænken i aftenens kamp for Rosenborg.

- Der er nogle ting, som blev afklaret og afgjort i forbindelse med Nottingham Forests ferie, og det har vi ikke gjort noget ved, siger sportschefen i Rosenborg, Stig-Inge Bjørnebye, til Adresseavisen.

I stedet startede Matthias Vilhjalmsson inde, og det så ud til at være en god plan, eftersom han bragte Rosenborg i front mod Kristiansund BK efter en halv times spil. Lige før pausen øgede Anders Konradsen til 2-0.

Efter pausen var det dog et andet Kristiansund BK, der kom ud til kampen, og efter bare 16 minutter af anden halvleg havde Jean Alassane Mendy scoret to mål og åbnet kampen op igen.

Her havde Rosenborg fået nok, og så blev Nicklas Bendtner sendt ind på banen. Kristiansund BK fortsatte dog kursen og kom på 3-2 med Sondre Sørlis scoring efter 83 minutter.

Bendtner blev til sidst redningshelten, da han i overtiden fik sendt bolden i nettet til 3-3, så Rosenborg fik hentet et enkelt point hjem.