Video : Tipsbladet
Premier League

Officielt: Liverpool FC henter Dominic Solanke

Liverpool FC bekræfter mandag aften, at man har hentet Dominic Solanke i Chelsea FC på fri transfer.

Fremtiden har været særdeles usikker omkring 19-årige Dominic Solanke denne sommer. Angriberen havde kontraktudløb med Chelsea FC, og der blev ikke sikret en ny aftale med London-klubben. Et exit fra Stamford Bridge betyder dog ikke, at Dominic Solanke kommer til at stå uden klub. 

Angriberen går nemlig direkte videre til en anden Premier League-storklub. Mandag aften kan Liverpool FC bekræfte, at man har hentet Dominic Solanke på en fri transfer, og den nye offensivspiller får trøje nummer 19 på Anfield.

Et skifte der glæder hovedpersonen selv: 

- Det føles fantastisk, mens alle har fået mig til at føle mig så velkommen allerede. Bare det at træne med klubben er en stor ting. Forhåbentlig kan jeg trække trøjen over hovedet i den nærmeste fremtid, hvor jeg kan være med til at skabe historie her i klubben, siger Dominic Solanke til klubbens hjemmeside.

Dominic Solanke kommer akkurat på plads til at få den første del af opstarten med i Liverpool. Han er netop kommet hjem fra U/20 VM, hvor det blev til fire mål for England.