Video : Tipsbladet
La Liga

Ramos til Mbappé: Døren er åben

Sergio Ramos ser gerne, at Kylian Mbappé kommer til Real Madrid.

Et af de helt store transferspørgsmål her til sommer er, hvorvidt Kylian Mbappé slår teltpælene op og rykker fra Monaco til Real Madrid.

Den spanske kongeklub er angiveligt klar til at betale 180 millioner euro, og ifølge anfører Sergio Ramos vil han være en kærkommen forstærkning.

- Det er ikke en beslutning, jeg skal træffe, men der er gode perspektiver i Mbappé. Vi har ikke unge spillere ligesom ham, siger Sergio Ramos ifølge goal.com.

- Men det er penge, der bestemmer i fodbold, og folk kan betale, hvad de vil. Hvis han vil til Real Madrid, er døren åben.

Hvis skiftet ikke bliver en realitet, står Real Madrid dog også godt rustet med spillere som Cristiano Ronaldo, Karim Benzema og Gareth Bale.

- Vi har et vigtigt år foran os, og vi har allerede fantastiske spillere, forklarer Ramos.