Video : Tipsbladet
La Liga

Krohn og Kjær sejrer - Real dummer sig

Michael Krohn-Dehli og Simon Kjær med i Sevilla-gevinst, mens Real Madrid skuffede fælt mod Betis.

Både Michael Krohn-Dehli og Simon Kjær var med fra start, da Sevilla her til aften tog imod Las Palmas og vandt smalt med 1-0.

Krohn-Dehli blev taget ud efter 76 minutter, mens Kjær var med i hele kampen, som blev afgjort af Jesus Navas, som scorede syv minutter før tid.

På Santiago Bernabéu havde Real Madrid chancen for at blive det første hold nogensinde,der scorede i 74 kampe i træk, men de tabte sensationelt 0-1 til Betis, som scorede til allersidst ved Antonio Sanabria i en kamp, hvor Cristiano Ronaldo var med i sin første La Liga-kamp efter endt karantæne, og Marcelo måtte gå skadet ud.

Dermed er Sevilla på andenpladsen i La Liga, to point efter FC Barcelona, mens Real nu er syv point efter pokalmestrene.