David Nielsen efter AGF-comeback: Skal turde angribe på Brøndby Stadion
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

David Nielsen efter AGF-comeback: Skal turde angribe på Brøndby Stadion

AGF's cheftræner var efter 2-2-kampen mod Brøndby glad for sit holds præstation, og åbnede op for, hvordan de fik stoppet Brøndbys sejrsstime.

AGF fik søndag aften vendt 0-2 til 2-2 på udebane mod Brøndby, og efter kampen kunne Aarhus-klubbens træner David Nielsen gøre det klart, at han var meget tilfreds med det hold, han så på banen.

Det gjorde han klart i et interview med 3+ umiddelbart efter kampen.

- Jeg synes, at vi leverer en rigtig god kamp fra start til slut i dag. Vi har nogle chancer i første halvleg, som vi også skal score på, og vi er farlige hele vejen igennem. Det skal man. Man skal turde angribe her på Brøndby Stadion, hvis man skal have noget med sig. Så simpelt er det, og det var det, som var planen, siger han og fortsætter: 

- Vi har de to hurtigste spillere, vi har, oppe foran - og det giver dem problemer. Det satte tonen i forhold til, at Brøndby fik noget respekt for os, og at de også skulle forsvare deres eget mål, lyder det fra AGF-træneren. 

David Nielsen peger desuden på, at han var meget stolt over, at hans AGF-hold stadig blev ved med at spille helt uanfægtet selvom de var bagud med to undervejs i kampen. 

- Det handler om, at det skal være sjovt at spille fodbold. Jeg vil gerne have at spillerne bliver bedre af, at presset bliver stort, og det synes jeg, de gør i dag, siger David Nielsen, som også mener, at AGF i kampen fik nogle af de små kendelser, som de tidligere ikke har fået.

Med det ene point går AGF på vinterpause på 11. pladsen i Superligaen med syv point op til mesterskabsspillet.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.