Video : Tipsbladet
Superliga

AGF henter midtbanespiller tilbage

Træner David Nielsen forudser et roligt transfervindue for AGF- dog med justeringer.

AGF kan efter 19. spillerunde se tilbage på et efterår, hvor tingene samlet set slet ikke gik som håbet. Svingende resultater i starten af sæsonen, en trænerfyring og en afsluttende periode med flere skuffelser end højdepunkter.

Resultatet er en 11. plads med blot 19 point. 

Nu venter der vinterpausen, inden den hårde forberedelse til et mere end spændende forår, hvor klubben i den nuværende situation endnu engang lader til at skulle slås for livet i nedrykningsspillet.

I vinterens transfervindue regner træner David Nielsen ikke med de store aktiviteter, men han slår fast, at AGF henter islandske Björn Daniel Sverrisson tilbage fra Vejle Boldklub, der lejede midtbanespillere i starten af sæsonen. 

- Han møder ind i januar og begynder på lige fod med de andre spillere. Jeg har ikke trænet ham selv endnu, men jeg ved godt, hvad han står for, siger AGF-træner David Nielsen til jp.dk

Islændingen nåede at spille fire af de fem sidste kampe fra start i efterårssæsonen i Vejle, men var i store dele af sæsonen reservespiller.

David Nielsen bekræfter ligeledes, at den hollandske back Ruben Ligeon, der for nyligt trænede med i AGF, vender tilbage for at vise sig yderligere frem i januar-træningen.

.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.