Video : Tipsbladet
Rygter

Onsdagens rygtebørs: Arsenal nærmer sig to nyindkøb

Der er en uge tilbage af transfervinduet, og vi har samlet dagens bedste rygter lige her.

Pierre-Emerick Aubameyang fra Dortmund til Arsenal
Note:
Arsenal har ikke opgivet at hente Dortmund-stjernen, og de har afgivet et nyt bud på angriberen. The Gunners er nu favoritter til at hente gaboneseren.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: The Telegraph

Jonny Evans fra West Bromwich til Arsenal
Note:
Arsenal ser ud til at være favoritter til den nordirske forsvarsspiller, da Manchester City har rettet opmærksomheden mod Aymeric Laporte. Den samlede pris for Aubameyang og Evans forventes at være £75 millioner.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: The Telegraph

Thomas Lemar fra Monaco til Liverpool
Note:
Liverpool er pludselig forrest i køen til at købe Thomas Lemar i Monaco, men der er også andre klubber, som er meget interesserede i franskmanden, som Monaco ikke vil sælge.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Yahoo Sports

Aymeric Laporte fra Athletic Bilbao til Manchester City
Note:
Franskmanden har besluttet sig for, at han gerne vil skifte til den engelske storklub, og dermed ser det blot ud til, at Manchester-klubben skal betale frikøbsklausulen på 65 millioner euro.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Goal

Luan fra Gremio til Liverpool
Note:
Liverpool er angiveligt interesseret i at styrke angribet med den 24-årige brasilianske forward Luan Vieria, der til dagligt tørner ud for Gremio. Han skulle have en frikøbsklausul på cirka 135 millioner kroner.
Sandsyndlighed: Middel
Kilde: Yahoo Sport

Joao Mario fra Inter Milan til West Ham
Note:
Inter vil helst sælge, mens West Ham helst vil leje. De to klubber skulle dog være tæt på at være enige om en eller anden form for transfer, der sender portugiseren til London-klubben.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Daily Mail

André Schürrle fra Borussia Dortmund til West Bromwich
Note:
West Bromwich vil gerne have den tidligere Chelsea-spiller ind på en lejekontrakt, hvilket Dortmund skulle være villige til. Tyskerne skulle endda gå med til at betale en del af Schürrles løn, mens han er i England.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Mail

Islam Slimani fra Leicester til Newcastle
Note:
Newcastle er desperate efter at få en angriber ind, der kan score mål. Nu vil de gå efter Leicesters algierske angriber Islam Slimani, der dog er eftertragtet af flere klubber rundt om i Europa.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Mirror


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.