Norsk klub bekræfter: Kirkeskov på vej til ny klub
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Norsk klub bekræfter: Kirkeskov på vej til ny klub

Mikkel Kirkeskov er snart fortid i Aalesund. Han skifter efter alt at dømme til Piast Gliwice i Polen.

Den norske klub Aalesund rykkede i 2017 ud af Eliteserien, og det betyder, at klubben i den kommende sæson skal slå sine folder i Norges næstbedste række. Det bliver efter alt at dømme uden den danske venstre back Mikkel Kirkeskov.

Aalesund meddeler på klubbens hjemmeside, at Mikkel Kirkeskov har fået lov til at forlade træningslejren i spanske Marbella for at forhandle sine personlige betingelser på plads med en ny klub. Dermed er det altså lige på trapperne, at den tidligere AGF- og OB-spiller er fortid i Aalesund.

Historien melder intet om, hvilken klub der ser ud til at blive Mikkel Kirkeskovs nye arbejdsgiver, men BT kunne allerede i starten af februar fortælle, at danskeren var på vej til Piast Gliwice i Polen, og nu erfarer Sunnmørsposten ligeledes, at det er den polske klub, der er tale om.

Piast Gliwice er aktuelt på sidstepladsen i den bedste polske række. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.