Rio Ferdinand: Ronaldo lærte særligt straffeskud i United
Foto: Getty Images
Champions League

Rio Ferdinand: Ronaldo lærte særligt straffeskud i United

På en eller anden måde fik Ronaldo bolden til at løfte sig, da han scorede til 1-1 på straffespark mod PSG. Det trick lærte han i United, fortæller Rio Ferdinand.

Det var måske ikke lige til at se, da sparket blev taget, da Ronaldo omsatte straffesparket i slutningen af første halvleg til mål mod PSG i Champions League. Men bolden bevægede sig, inden han ramte den - og derfor skulle sparket egentlig være taget om.

Det blev det ikke, men for Ronaldos tidligere holdkammerat i Manchester United, Rio Ferdinand, var det et trick, som portugiseren ofte lavede i tiden i England. Det fortæller ex-forsvareren til engelske BT Sport.

- Han plejede at gøre sådan til træning. Han plejede at lave pjat til træning, hvor han gjorde sådan noget. Jeg er ikke sikker på, at det var meningen dér, men han gjorde tit sådan til træning. Jeg ved, det er fjollet, men det gjorde han, siger Rio Ferdinand.

Straffesparksscoringen gjorde det til 1-1 i opgøret, som endte med 3-1, og det sidste mål stod Ronaldo også for, da han med knæet fik sendt bolden i netmaskerne. PSG var ellers kommet foran med 1-0 ved Adrien Rabiot, men måtte altså æde nederlaget.

Returkampen mellem PSG og Real Madrid spilles 6. marts på Parc des Princes i den franske hovedstad.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.