AaB-anfører positivt overrasket over banen i Aalborg
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

AaB-anfører positivt overrasket over banen i Aalborg

Torsdag testede AaB-spillerne underlaget på hjemmebanen, inden de møder Brøndby IF samme sted på søndag. Den så fin og jævn ud, vurderer Rasmus Würtz.

I den kommende Superliga-runde er FC Helsingør nødt til at leje sig ind på stadion i Farum, fordi den frosthårde bane på Helsingør Stadion ikke egner sig til professionel fodbold. Og forleden sagde Hobro IK-anfører Jonas Brix-Damborg således om klubbens egen hjemmebane:

- Tidligere på sæsonen var jeg lidt ude efter Helsingørs bane, men vi må også erkende, at vi ikke kan være den her bane bekendt. Det er ens vilkår for begge hold, men der er jo ingen, der ønsker at spille på sådan en bane, for kvaliteten bliver også derefter.

Knoldede og usamarbejdsvillige baner er ofte et vilkår i den danske vinter, men det bliver næppe et problem i Aalborg, når Brøndby IF kommer forbi på søndag. For AaB'erne har testet underlaget, og det fejler ingenting.

- Det var dejligt lige at mærke banen og blive positivt overrasket. Den ser rigtig fin og jævn ud, så det kan vi i hvert fald ikke klage over. Hvis den lige får lidt fugt inden søndag, så spiller det 100 procent, siger anfører Rasmus Würtz til Nordjyske.

Begge hold har også god grund til at håbe på en plan grønsvær, for kampen er vigtig for både AaB og Brøndby. Hjemmeholdet jagter top 6 og er kun ét point fra, mens gæsterne jagter førstepladsen, som de ligeledes kun er ét point fra.

Der er kickoff fra Aalborg Portland Parks forventligt gode bane på søndag klokken 18.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.