Video : Tipsbladet
Landshold

Ankersen: Jeg vil gøre mit bedste

Peter Ankersen er klar til at ofre blod, sved og tårer på landsholdet, som han er blevet indkaldt til.

Efter gårsdagens kamp mod Panama måtte højrebacken Henrik Dalsgaard forlade landsholdslejren, og i stedet har landstræner Åge Hareide indkaldt Peter Ankersen som erstatning.

Dermed er Ankersen tilbage på landsholdet, hvor han blandt andet var med til at sikre en billet til VM mod Irland.

- Jeg er rigtig glad for at være med på landsholdet igen, som jeg har været en del af gennem en længere periode gennem VM-kvalifikationen og føler mig som en del af. Jeg har ligesom resten af holdet i FCK mærket en formfremgang på det seneste og føler, at jeg er godt på vej mod topformen igen.

Nu ser jeg frem til at mødes med resten af truppen og vil gøre mit bedste for at bidrage på træningsbanen - og i kamp - hvis Åge vælger mig, siger Peter Ankersen til fck.dk.

Peter Ankersen slutter sig til sine holdkammerater i Viktor Fischer, Nicolai Boilesen og William Kvist.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.