Video : Tipsbladet
VM

Sydamerika er enige: Udvid VM til 48 hold allerede i 2022

I Sydamerika er alle ti medlemslande af deres fælles forbund enige om, at man hurtigst muligt skal få 48 hold med til VM i stedet for de nuværende 32.

Det er planen, at VM i 2026 bliver med 48 hold for første gang nogensinde, men det sydamerikanske fodboldforbund CONMEBOL har torsdag bedt FIFA om at fremrykke planerne til VM i 2022.

Det skriver blandt andet engelske Sky Sports.

CONMEBOL-præsident Alejandro Dominguez har lavet et brev til FIFA-præsidenten Gianni Infantino efter, man ved det sydamerikanskes fodbold forbunds kongress i den argentinske hovedstad Buenos Aires var enige blandt de ti lande.

- Vi beder om, at VM i 2022 vil blive spillet med 48 hold, lød det fra CONMEBOL-præsidenten.

Med det nuværende format med 32 hold er der fire sydamerikanske lande med, mens et femte kan komme med som Peru har gjort det, da de slog New Zealand over to kampe. Med 48 kommer de op på seks pladser med mulighed for et syvende.

VM i 2022 er i Qatar, mens VM i 2026 sandsynligvis enten bliver i Marokko eller et samlet bud fra USA, Mexico og Canada.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.