Avis: EfB-chef på vej væk
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Avis: EfB-chef på vej væk

Sportsdirektør Ted van Leeuwen kan være færdig i Esbjerg fB, melder Ekstra Bladet.

Selv om Esbjerg fB sikrede sig oprykning til Superligaen efter en samlet 3-1-sejr over Silkeborg IF, kører alt ikke på skinner hos vestjyderne. En af hovedpersonerne bag Esbjerg fB's oprykning kan nemlig være på vej væk.

Det er klubbens hollandske sportsdirektør, Ted van Leeuwen, der sandsynligvis er fortid i klubben efter sommerferien, melder Ekstra Bladet

Avisen skriver, at oprykkerne vil holde et bestyrelsesmøde tirsdag, hvorefter det vil blive meldt ud, at van Leeuwen forlader klubben. Det skyldes, at klubben vil gå en anden vej, mens hollænderen selv vil vende tilbage til hjemlandet, hvor Twente trækker i ham. 

Foruden van Leeuwen kan den klubbens hollandske cheftræner, John Lammers, ligeledes være fortid i klubben efter sommerferien, men det er ikke ligeså sikkert. Lammers har nemlig lyst til at blive hos klubben, uanset hvad hans landsmand gør. 

- Ted er sportsdirektør lige nu, og klubben har brug for en sportsdirektør - også næste sæson. Jeg er cheftræneren, og jeg har lyst til at blive i klubben, også selv om Ted skulle rejse. Jeg håber, han bliver, og jeg har et stort ønske om at træne dette hold i Superligaen, fortalte Lammers efter oprykning ifølge Ekstra Bladet. 

Van Leeuwen kom til Esbjerg fB i oktober 2016, mens John Lammers kom til i sommeren 2017. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.