Kvist i ny bog: Var tæt på at stoppe på landsholdet
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Landshold

Kvist i ny bog: Var tæt på at stoppe på landsholdet

William Kvist åbner op i sin nye selvbiografi, hvor han fortæller om en periode i sin karriere, hvor han var ved at droppe landsholdskarrieren.

En af de spillere, på det danske landshold, der har modtaget mest brok og mishagsytringer for diverse udtagelser er givetvis FC Københavns William Kvist. Han er dog stadig med i Åge Hareides bruttotrup til VM, og han spillede en stor rolle på landsholdet i kvalifikationen.

Landsholdskarrieren kunne dog have været overstået for omkring to år siden. Det skriver BT, der har haft et kig i Kvists selvbiografi "Jagten på frihed – min kamp for et meningsfyldt fodboldliv".

Dengang skulle Danmark ikke til EM, men i stedet til træningsturneringen Kirin Cup i Japan, og den tur fik ham til at fortsætte i de rød-hvide farver. 

- Hvis jeg ikke var kommet derover og havde spillet mig til en startplads, så var jeg nok stoppet på landsholdet,« skriver William Kvist i sin selvbiografi, og han beskriver turen til Japan som et vendepunkt i sin landsholdskarriere.

Ved Kirin Cup blev det først til omkring 30 minutter mod Bulgarien, hvorefter han spillede fra start mod Bosnien, som altså overbeviste Åge Hareide om, at det var en god idé at bruge William Kvist noget mere på midtbanen.

Den danske bruttotrup er nu nede på 27 spillere, og senest 4. juni skal den endelige trup på 23 spillere offentliggøres. To dage inden spiller Danmark mod Sverige i Stockholm.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.