Video : Tipsbladet
Superliga

FCK-manager: Vi har et bedre omklædningsrum

FC Københavns trup er blevet stærkere relationelt over sommeren, mener Ståle Solbakken.

I sommerens transfervindue har der været massiv udskiftning hos FC København, hvor Uros Matic, Andrija Pavlovic, Erik Johansson og Federico Santander er sendt væk, mens Sotirios Papagiannopoulos, Andreas Bjelland, Jesse Joronen, Dame N’Doye og Kenan Kodro er kommet den anden vej.

Og den udskiftning har sørget for, at truppen nu står stærkere med markante lederskikkelser, som var en mangelvare i fjor.

- Jeg synes, vi er begyndt at få et bedre omklædningsrum, og jeg synes, at Zeca efter jul trådte voldsomt i karakter. Det begynder at ligne noget. Men med Sotte (Sotirios Papagiannopoulos, red.), N'Doye og Bjelland får du et bedre omklædningsrum og et stærkere omklædningsrum. Specielt, hvis ikke alt kører på skinner, siger Ståle Solbakken til BT.

Ståle Solbakken forklarer desuden, at de sene handler skyldes en transferkabale i de store klubber, hvor FC København er langt nede i fødekæden.