Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-debutant: Det var fantastisk

Joel Kabongo har fået sine første Superliga-minutter for Brøndby IF, og det var en stor oplevelse.

I sidste sæson konkurrerede Hjörtur Hermannsson og Paulus Arajuuri om den sidste plads i midterforsvaret med Benedikt Röcker hos Brøndby IF, men til den nye sæson er de to blevet overhalet indenom af 20-årige Joel Kabongo.

Da Brøndby IF tog hul på sæsonen med 2-0-sejren på udebane over Randers FC, var det således med Kabongo på banen for første gang nogensinde i Superliga-sammenhæng.

- Det var fantastisk at få 90 minutter i dag. Det er noget, som jeg har kæmpet for i utrolig lang tid. Jeg synes egentlig, jeg spiller en fin kamp. Men jeg var også klar oppe i hovedet på, at det var nu, jeg skulle gribe chancen. Jeg er bare rigtig glad lige nu, siger Joel Kabongo til klubbens hjemmeside.

Joel Kabongo er tidligere Masterclass-spiller.