Video : Tipsbladet
Superliga

Blåbjerg: Fantastisk endelig at vinde mod FC Midtjylland

Jakob Blåbjerg glædede sig meget over sejren mod FC Midtjylland, som har været AaBs ånde ånd i de seneste kampe.

Det lykkedes endelig for AaB at få skovlen under FC Midtjylland.

Det har ellers knebet gevaldigt for nordjyderne i de indbyrdes opgør mod de danske mestre, men fredag aften blev det til en 2-1-sejr på scoringer af Rasmus Thellufsen og Jannik Pohl.

Glæden var også at spore hos Jakob Blåbjerg, der gennem 90 minutter havde godt fat i FC Midtjyllands offensive profiler.

- Det er fantastisk. Jeg tror, at det er 11 kampe siden, at vi har slået dem sidst. Det kan mærkes. Det har fansene også kunnet mærke, så det er fantastisk endelig at kunne give dem den hjemmesejr mod FC Midtjylland, sagde han til TV3 Sport efter kampen.

Samtidig glædede sig han også over, at AaB har fået en perfekt start på sæsonen, hvor det er blevet til seks point i de første to kampe. Derfor topper Morten Wieghorsts tropper også Superligaen i øjeblikket.

I næste runde skal AaB møde FC København i Telia Parken.