Video : Tipsbladet
Landshold

Det engelske fodboldforbund vil forlænge med Gareth Southgate

Gareth Southgate har fået en stor stjerne i hjemlandet, efter han førte England frem til VM-semifinalen. Nu vil det engelske fodboldforbund skræmme interesserede klubber væk ved at tilbyde en længere kontrakt med højere løn

Da det engelske landshold med Gareth Southgate på bænken spillede sig hele vejen til semifinalen ved sommerens VM-slutrunde, var det Englands bedste slutrundepræstation i 28 år. Og på trods af nederlaget til Kroation, er landstræner Gareth Southgate siden blevet hyldet på de hjemlige breddegrader. Populariten er blevet så stor, at der tale om at han kunne gå hen og blive klubmanager, når han kontrakt med det engelske fodboldforbund udløber i efter EM i 2020.

Men den risiko vil de ikke løbe i det engelske fodboldforbund, FA. Derfor vil de nu sætte sig med Gareth Souhgate i håber om, at han vil forlænge sin nuværende kontrakt. FA's øverste chef Martin Glenn vil ifølge britiske BBC i hvert fald gerne have landstræneren til at sætte sin signatur på en ny kontrakt, og han tror på, at Southgate vil det samme.

- Vi vil gerne have ham til at blive længere end 2020. Det tror jeg vi begge vil, men hvis vi taler om kontraktlængde, vil det være en forhandling, og han er på ferie nu. Så vi snakker, når han kommer tilbage.

På et enkelt punkt vil landstrænerjobbet dog aldrig kunne hamle op med en trænertjans i Premier League: lønnen. Pep Guardiola og José Mourinho i de to Manchester-klubber menes at tjene op mod 125 millioner kroner om året. Og selvom Gareth Southgate i en ny kontrakt kan se frem til lidt mere end de 15 millioner han tjener nu, er man i FA godt klar over, at man aldrig vil kunne matche Premier League-klubbernes lønrammer.

FA-chef Martin Glenn er dog fortrøstningsfuld. Han er nemlig sikkert på, at Gareth Southgate gerne vil opnå større resultater med landsholdet, inden han finder et andet trænerjob.

- Gareth er på en rejse. Han elskede VM-slutrunden, og han har fået tro på, at vi kan nå længere, og det motiverer ham og Steve Holland (Southgates assistenttræner, red.). En af de stærkeste ting han sagde efter vi tabte til Kroation var, at vi ikke har fuldført jobbet. Vi vil være et top 4-hold, et af de bedste, så vi er ikke færdige med arbejdet endnu.