Video : Tipsbladet
Landshold

Efter VM-skuffelse: Egypten ansætter mexicaner som landstræner

Egypten har ansat en ny landstræner, og valget er faldet på mexicanske Javier Aguirre.

Forud for VM var der en forventning om, at Egypten havde en sandsynlig mulighed for at gå videre fra gruppe A med Rusland, Uruguay og Saudi Arabien, men det afrikanske land skuffede fælt og endte helt uden point.

Efterfølgende blev der taget afsked med Hector Cuper, og sidenhen har det egyptiske fodboldforbund været på jagt efter en afløser for argentineren. Og det er nu lykkedes.

Egypten har ansat den 59-årige Javier Aguirre, der har en lang karriere som spiller på det mexicanske landshold, hvor han var med i VM-slutrunden på hjemmebane i 1986. Senere har også været mexicansk landstræner i to omgange.

Javier Aguirre, som desuden også har stået i spidsen for klubber som Atlético Madrid og Espanyol, har underskrevet en fireårig kontrakt med det egyptiske fodboldforbund.

Helt tilbage i 1995 startede Javier Aguirre sin trænerkarriere, da han blev ansat i Atlante.