Video : Tipsbladet
Premier League

Braithwaite lynede i sikker Middlesbrough-sejr

Martin Braithwaite scorede Middlesbroughs første mål i en sikker 3-0-sejr over Sheffield United.

Martin Braithwaite er tilbage i engelske Middlesbrough efter at have tilbragt på leje i franske Bourdeaux, og den danske angriber har fået en varm start på sæsonen.

I den første spillerunde af Championship-sæsonen scorede Braithwaite kort før tid mod Millwall, og da Middlesbrough tog imod Sheffield United tirsdag aften, fortsatte målformen.

Den danske skarpretter skulle blot bruge syv minutter, inden han fik bragt hjemmeholdet i front.

11 minutter efter sendte Aden Flint Middlesbrough på 2-0, inden Stewart Downing scorede til 3-0 efter 25 minutter.

Det blev ved det, og hverken Middlesbrough eller Sheffield United fik udbygget scoringen. Sejren betyder desuden, at Middlesbrough har fire point efter to kampe.