Video : Tipsbladet
Spil

Dagens Spilforslag: Genk-tempoet rammer Malmö FF

Genk kørte Brøndby IF over i Europa League-playoff - den styrke kan torsdag aften også gå ud over de svenske mestre fra Malmö FF.

Klokken 18.55
Genk - Malmö FF
1 (Asian -1)
1,92 @NordicBet

At toppen af den belgiske liga er mindst et niveau stærkere end den danske blev understreget ganske markant, da Genk i Europa League-playoff over to kampe udraderede Brøndby IF med sammenlagt 9-4.

Genk havde hele tiden det ekstra gear, hvor tempoet i det fremadrettede spil var for højt til at Superliga-spillerne kunne være med. I den danske bevidsthed er den danske liga stærkere end det svenske - også selv om Malmö FF tidligere sendte et tamt spillende FC Midtjylland ud af Europa League-playoff. Inden da var svenskerne blevet nedlagt af ungarske Videoton i Champions League-kvalifikationen.

Så selv om Malmö FF har fået vendt en skrækkelig sæsonstart hjemme i ligaen og har vundet de seneste syv kampe i træk der - ja, så bliver opgaven ganske enkelt voldsomt torsdag aften.

Genk er ubesejret i ligaen efter fem sejre og to uafgjorte - i seneste runde nedlagde Genk sågar storholdet fra Anderlecht med 1-0, så både formen og selvtilliden er fortsat i top hos belgierne, der med det ekstra gear i baghånden sagtens bør kunne nedlægge svenskerne med et par scoringer og dermed få en perfekt start på gruppespillet.