Spansk landstræner jubler over VAR: Det bedste, der er sket for fodbold
Foto: Getty Images
Generelle

Spansk landstræner jubler over VAR: Det bedste, der er sket for fodbold

Luis Enrique er begejstret over introduktionen af VAR i moderne fodbold.

Det blev både kritiseret og rost ved sommerens VM, og i flere ligaer rundt omkring i Europa er brugen af videodommer blevet en fast del fodbolden.

Også i Spanien, hvor man har taget VAR ind fra denne sæson.

Allerede nu er flere forkerte kendelser blevet omstødt af VAR, og det får den spanske landstræner, Luis Enrique, til at juble over indførelsen af VAR i topfodbold.

- Introduktionen af VAR har været fantastisk - jeg kan virkelig godt lide det, siger Luis Enrique til Marca.

- Jeg kan godt lide ideen om, at man kan gå tilbage i spillet og sikre, at man reducerer antallet af fejl. Det gavner alle.

- Det er det bedste, der er sket for fodbolden, siger Luis Enrique.

I England har de stadig ikke indført VAR, men det har de i eksempelvis Italien og Tyskland.