Thierry Henry tæt på trænerjob
Foto: Getty Images
Ligue 1

Thierry Henry tæt på trænerjob

Den franske fodboldhelt er favorit til jobbet som manager i Monaco efter fyringen af Leonardo Jardim.

Thierry Henry er tæt på at blive ansat som manager i Ligue 1-klubben AS Monaco. Det skriver ESPN.

Den hidtidige manager Leonardo Jardim har underpræsteret i klubben og blev derfor fyret tirsdag eftermiddag. Og hans afløser rygtes altså til at være franske Henry.

Kun enkelte detaljer mangler angiveligt at komme på plads, inden den tidligere belgiske assistenttræner kan kalde sig manager i Monaco.

I sidste måned var han desuden på stadion, da Monaco tabte til Atletico Madrid i Champions League. Og efter at have rådført sig hos den franske landstræner Didier Deschamps er han angiveligt blevet overbevist om, at managerjobbet er den rigtige vej for ham.

AS Monaco har fået en forfærdelig start på sæsonen i Ligue 1 med seks point i ni kampe. Den ellers sædvanlige topklub er kun ét point over Guingamp nederst i tabellen.