Video : Tipsbladet
Generelle

Bo Henriksen ryster posen i pokalkamp

En række af de normale reserver i AC Horsens får chancen i aftenens pokalkamp mod AaB.

AC Horsens skal onsdag aften forsøge at sikre videre avancement i Sydbank Pokalen, når holdet møder AaB på udebane, men det bliver en række af de normale reserver, der skal løse opgaven. Den Gule Fare sparer således spillere som Jonas Borring, Mathias Nielsen, Michael Lumb og Peter Nymann, der slet ikke er med i truppen.

Det baner vej for nogle af de lidt ydre mandater, og det bekymrer ikke manger Bo Henriksen det mindste.

- Jeg ryster posen, men vi kommer stadig til at stille med et dygtigt hold. Jeg er ikke i tvivl om, at vi aldrig har haft en stærkere bænk, end det var tilfældet mod FC Nordsjælland, og nogle af de spillere skal selvfølgelig spille, siger Bo Henriksen til Horsens Folkeblad.

Der er kickoff mellem AaB og AC Horsens klokken 19.00.