Medie: Sampdoria forlænger med Joachim Andersen
Foto: Getty Images
Serie A

Medie: Sampdoria forlænger med Joachim Andersen

Den 22-årige danske forsvarskomet Joachim Andersen har angiveligt sat sin underskrift på en ny fireårig aftale med italienske Sampdoria.

22-årige Joachim Andersen har i denne sæson fået sit store internationale gennembrud for Sampdoria i den italienske Serie A, og det er ikke gået ubemærket hen.

Både Tottenham, Inter, Juventus og senest Manchester United har været meldt interesserede i den danske midterforsvarer, og det får nu danskerens klub til at reagere.

Ifølge BT er de nemlig blevet enige med Joachim Andersen om en kontraktforlængelse frem til sommeren 2022 og en lønforhøjelse, der firedobler hans nuværende løn. Fremover vil Andersen derfor stå til at tjene 13,5 millioner kroner om året efter skat. 

Den 22-årige forsvarsspillers tidligere kontrakt stod til at udløbe i 2021. 

Joachim Andersen har fået fuld spilletid i samtlige af Sampdorias 11 Serie A-kampe i denne sæson. Det er allerede flere, end han fik i hele sidste sæson.