Tidligere Liverpool-angriber nærmer sig skifte til Kina
Foto: Getty Images
Champions League

Tidligere Liverpool-angriber nærmer sig skifte til Kina

Fabio Borini er tæt på et skifte fra AC Milan til kinesiske Shenzhen FC.

Italienske Fabio Borini har fristet lidt af en nomadetilværelse i sin fodboldkarriere, hvor det siden 2011 er blevet til hele syv klubber, og nu er den 27-årige angriber tæt på et skifte fra AC Milan til kinesiske Shenzhen FC.

Den alsidige offensivspiller har indgået en treårig aftale med den kinesiske klub, som årligt skulle være fem millioner euro værd. Det siger kilder direkte fra San Siro.

Han skiftede i sommer på en permanent aftale fra Sunderland, og i denne sæson er det blevet til et enkelt mål og en assist i 12 optrædener for den italienske storklub.

Tidligere i karrieren har Borini, som har opnået en enkelt landskamp for Italien, optrådt for blandt andre Chelsea, Liverpool og Roma, mens det senest altså har været AC Milan, han har tørnet ud for.