Medie: Ny spansk klub melder sig på banen for Morata
Foto: Getty Images
Rygter

Medie: Ny spansk klub melder sig på banen for Morata

En ny spansk klub viser interesse for Àlvaro Morata, men Chelsea vil også arbejde på at hente en afløser.

Àlvaro Morata ligner efterhånden en færdig mand i Chelsea.

Gennem de seneste dage er Sevilla ihærdigt blevet sat i forbindelse med den spanske angriber, men nu har endnu en spansk storklub angiveligt meldt sig på banen.

Ifølge Goal er det Atlético Madrid, som også udviser interesse for at få fingrene i Àlvaro Morata. Ligesom Sevilla er det efter sigende en lejeaftale, som hovedstadsklubben er ude på at få i stand med Chelsea, og dermed ser det ud til, at klubben først vil se angriberen an, inden det munder ud i en permanent aftale.

Mediet rapporterer, at Àlvaro Moratas agent over de næste to dage vil mødes med Atlético Madrid for at diskutere muligheden for en lejeaftale i resten af sæsonen.

En aftale afhænger dog i høj grad af, at Chelsea finder en erstatning for den tidligere Real Madrid- og Juventus-spiller.