Video : Tipsbladet
Serie A

SPAL-profil meldes tæt på Napoli

Manuel Lazzari ser ud til at blive Napolis første indkøb i januar.

Napoli er efter sigende tæt på at kunne præsentere den første forstærkning i 2019.

Den alsidige SPAL-profil Manuel Lazzari, som både kan gøre sig som højre midtbanespiller og højre back, er nemlig meget tæt på at skifte til Serie A’s nummer to, erfarer Calciomercato.

Ifølge det italienske medie skulle Napoli have budt 150 millioner kroner på 25-årige Lazzari, og mediet erfarer, at Napoli allerede er enig med spilleren om de personlige forhold.

Lazzari ønsker dog at spille sæsonen færdig i SPAL, der i øjeblikket er nummer 16 i Serie A, og han vil hjælpe holdet med at undgå nedrykning. Derfor forventes han først at rykke permanent til Napoli til sommer.

I denne sæson har Lazzari spillet 20 kampe for SPAL og har leveret syv oplæg. I efteråret fik han desuden også debut for det italienske landshold.