Video : Tipsbladet
Serie A

Genoa henter Juventus-spiller

Stefano Sturaro skifter til Serie A-konkurrenten på en lejeaftale med købsklausul.

Juventus har torsdag udlejet midtbanespiller Stefano Sturaro til Genoa, der betaler 11 millioner kroner. Som et led i aftalen er en købsklausul, der gør, at Sturaro veksler lejeopholdet til et permanent et af slagsen til sommer, hvis “visse sportslige forhold” indfries. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Såfremt midtbanespilleren ender med at blive solgt, skal Genoa punge op med yderligere 64 millioner kroner over tre år.

Den 25-årige midtbanespiller har i efteråret været udlejet til Sporting CF i Portugal, hvor det ikke blev til meget spilletid.

Italieneren fik sin fodboldopvækst i Genoa og har været i klubben ad flere omgange. Juventus købte ham i klubben i 2014, hvor han straks blev lejet tilbage til Genoa.

Nu vender midtbanespilleren så tilbage til barndomsklubben nok engang.