Arsenal-manager håber på hjælp i top fire-kampen
Foto: Getty Images
Premier League

Arsenal-manager håber på hjælp i top fire-kampen

Arsenals manager Unai Emery fortæller, at The Gunners får brug for hjælp fra andre mandskaber, hvis de skal komme i top fire i denne sæosn.

Arsenal tabte søndag aften med 3-1 til Manchester City på Etihad Stadium og er nu på sjettepladsen i Premier League - et point efter Manchester United og tre point efter Chelsea.

Da manager Unai Emery blev spurgt ind til The Gunners' chancer for at nå en top fire-placering, svarede han:

- Efter at have tabt 3-1, er det ikke nemt at sige, men jeg ved, at vi får brug for meget hjælp, fortæller spanieren ifølge ESPN.

- De viste deres overlegenhed gennem 90 minutter. De holdt deres niveau i 90 minutter og vores niveau i anden halvleg var værre end i første. Vores udfordring nu er den næste uge. Vi skal fortsætte med at arbejde og forbedre os og overveje, hvordan vi kan arbejde os til at blive bedre.

- I sidste uge vandt vi og var à point med Chelsea på fjerdepladsen, men vi tabte i dag og tabte den plads, slutter han.

Arsenals næste opgave i Premier League er ude mod Huddersfield.