Video : Tipsbladet
Champions League

Peter Schmeichel: Tag ikke fejl - United kan komme igen mod PSG

For Manchester United-ikonet Peter Schmeichel er der ingen tvivl om, at det er muligt for United at komme tilbage i opgøret mod PSG i Champions League.

For første gang i Ole Gunnar Solskjærs periode som manager i Manchester United blev det til et nederlag, da holdet tirsdag aften tabte med 0-2 til de franske mestre fra Paris Saint Germain på Old Trafford.

Her var der tale om et opgør, hvor PSG havde særdeles godt styr på Uniteds offensive kort, mens de selv viste skarphed foran målet. Muligheden for at gå videre kræver derfor en sejr på 3-0 på udebane, hvis de skal gå videre.

Det er noget, som de færreste har kunne præstere, men hvis man spørger den danske United-legende Peter Schmeichel, så skal man slet ikke afskrive englændernes muligheder for at gå videre i Champions League. Det fortæller den tidligere landsholdsmålmand til beIN Sports.

- Der er en periode på tre uger nu (inden næste kamp red.), og alt kan ske, inden den anden kamp. Tag ikke fejl af, at Manchester United har lært meget af den seneste kamp. Rigtig meget, siger han og fortsætter:

- På tre uger kan man forbedre sig en hel del. Du kan træne meget og komme med en god plan, lyder det fra Peter Schmeichel.

Målene i kampen tirsdag aften blev scoret af Presnel Kimpembe efter et hjørnespark og af Kylian Mbappe på et kvikt kontrastød.