Godt nyt for Liverpool: Engelsk profil er kommet sig over skade
Foto: Getty Images
Premier League

Godt nyt for Liverpool: Engelsk profil er kommet sig over skade

Siden december har Liverpool klaret sig uden Joe Gomez, men nu er den engelske forsvarsspiller endelig skadesfri.

Jürgen Klopp har været særdeles udfordret i det centrale forsvar de seneste måneder, hvor skader til Dejan Lovren, Joel Matip og Joe Gomez har gjort det svært for den tyske manager, men nu er skaderne et overstået kapitel.

Joe Gomez havde inden sin brækkede fod i starten af december erobret en fast plads i det centrale forsvar sammen med Virgil van Dijk, og nu kan den 21-årige englænder snart gøre comeback for Liverpool og være med til at gøre en forskel i slutningen af sæsonen.

- Det er godt. Joe er ikke skadet længere og er næsten kampklar. Jeg tror, Joe var ude i 15 uger. Det er lang tid, så nu skal han tilbage til basis i resten af sæsonen, fortæller Jürgen Klopp til Liverpools hjemmeside.

Ydermere kan Liverpool også se frem til at have Alex Oxlade-Chamberlain tilbage i fuld vigør i næste uge efter et mindre tilbageslag.