Video : Tipsbladet
1. division

Roskilde er reddet fra konkurs

FC Roskilde går ikke konkurs og kan fortsætte sit liv i 1. division, oplyser klubbens ejer til bold.dk.

Der har været stor virak om FC Roskilde de seneste uger, hvor de har været i store økonomiske problemer. Så store, at de har været alvorligt truet af konkurs.

Men nu er klubben reddet. Det siger FC Roskildes ejer, Carsten, Salomonsson, til bold.dk.

- Det er helt sindssygt, det her. Vi har lige kørt løn, så spillerne får udbetalt deres løn nu. Det er en gruppe erhvervsfolk og privatfolk, der er gået sammen, og de har skaffet den fornødne kapital i samarbejde med mig, siger Salomonsson til bold.dk.

Ifølge bold.dk er det 25-30 erhvervsfolk, som er gået sammen og har sikret klubbens overlevelse.

FC Roskilde ligger nummer ni i 1. division med fire point ned til stregen.