Video : Tipsbladet
Skandinavien

Rosenborg tabte til Bodø/Glimt i sæsonpremieren

Rosenborg fik ikke en ideel start på sæsonen i Eliteserien, da de søndag aften mødte Bodø/Glimt.

Søndag aften tog Rosenborg hul på en ny Eliteserien-sæson, da de gæstede Bodø/Glimt, og til det opgør havde både Nicklas Bendtner og Mike Jensen fået en plads i Rosenborgs startopstilling.

Men de forsvarende mestre fik ikke en god start på den nye sæson. Bodø/Glimt løb i stedet med alle tre point.

Kort før pausen bragte Morten Konradsen Bodø/Glimt foran, og efter pausen fordoblede Amor Layouni den føring.

Rosenborg formåede ikke at reducere, og det blev altså en skuffende start på titelforsvaret. 

Foruden Bendtner og Jensen spillede den udlejede FC Midtjylland-spiller Babajide David spillede de første 68 minutter for Rosenborg. For Bodø/Glimt fik danske Philip Zinckernagel de sidste 30 minutter.