Teemu Pukki skrev historie i Norwich-sejr
Foto: Getty Images
Premier League

Teemu Pukki skrev historie i Norwich-sejr

Teemu Pukki scorede sit 26. sæsonmål for Norwich lørdag, og det er ny klubrekord.

Norwich tog lørdag eftermiddag endnu et skridt mod oprykning til Premier League, da de kørte Queens Park Rangers over med hele 4-0.

Den sejr betyder, at de nu fører den næstbedste engelske række, Championship, med syv point ned til andenpladsen efter 40 runder, og den gode sæson kan de blandt andet takke Teemu Pukki for.

Pukki, der i sommer skiftede gratis fra Brøndby IF til Norwich, har nemlig været en enorm succes i det engelske.

Og i lørdagens sejr skrev han sig sågar også ind i Norwich’ historiebøger.

I opgøret scorede den finske angriber nemlig til 4-0, hvilket var hans 26. sæsonmål. Det er først og fremmest flest af alle i Championship, men det er også en måltotal, ingen anden Norwich-spiller nogensinde har nået i én sæson.

Før havde Chris Sutton rekorden for flest mål for Norwich i en sæson, efter at han i 1993/94-sæsonen scorede 25 mål, men Sutton må nu se sig overgået af Pukki. Det skriver BT.

Teemu Pukki, 29 år, spillede i Brøndby fra 2014 til 2018, og han nåede at score 72 mål på 164 kampe.