Video : Tipsbladet
Superliga

OB-forsvarer med kontraktudløb til sommer: Vi er i dialog om forlængelse

Oliver Lund står som udgangspunkt uden kontrakt, når hans aftale med OB udløber efter denne sæson. Parterner diskuterer dog løbende, om den skal forlænges.

Hvis alle mand i OB-forsvaret er klar, spiller Oliver Lund nok ikke. Alligevel har den tilbagevendte spiller fået fuld tid i de seneste ni runder, men spørgsmålet er, hvor længe det fortsætter.

For som tingene ser ud nu, har Lund og OB ikkke papir på hinanden efter denne sæson. Det er dog ikke udelukket, at de forlænger den nuværende aftale. Som forsvarsspilleren selv siger til fanmediet OBstruktion:

- Vi er i dialog. Nogle gange går det hurtigt, og nogle gange går det langsomt. Vi er i dialog, og jeg kan jo godt lide at være her. Det har været et godt gensyn, hvis man kan sige det sådan. Jeg ser positivt på fremtiden.

Oliver Lund kom til OB i januar, efter han spillede sæsonens første halvdel hos Lyngby Boldklub. Det er hans andet ophold på Fyn, efter han også var i OB fra 2014 til 2017.

Han og resten af holdet fik en god start på foråret og vandt fem af de seks grundspilskampe, der var tilbage. Siden har OB dog ikke vundet et eneste opgør i slutspillet, og der er aktuelt fire point op til Esbjerg fB på tredjepladsen.

I den kommende runde får OB besøg af FC MIdtjylland, mens Esbjerg byder FC Nordsjælland inden for på Blue Water Arena.