Video : Tipsbladet
Champions League

Holdkammerat hylder 'spektakulære' Messi efter 600 mål

Lionel Messi scorede sit mål nummer 600 i Barcelona-trøjen onsdag aften, og nu får han roser med på vejen af Arturo Vidal.

Der var lagt op til europæisk gigantmøde, da Barcelona og Liverpool onsdag aften tørnede sammen i Champions League-semifinalerne. Der var dog ingen slinger i valsen for hjemmeholdet, der tog en knusende 3-0 sejr. 

Endnu en gang var det Lionel Messi, der løb med overskrifterne, da han med sine to mål i kampen nåede op på vanvittige 600 mål i Barcelona-trøjen. Hans chilenske holdkammerat, Arturo Vidal, har da også kun roser til overs. 

- Messi er spektakulær. Det er fuldstændig utroligt, det han leverer på banen. Det var årets vigtigste kamp, og jeg forsøgte bare at nyde det så meget som muligt. Men han er ganske enkelt utrolig, sagde Arturo Vidal efter kampen ifølge GOAL. 

Der er returopgør om en uge i Liverpool.