Video : Tipsbladet
Premier League

Kompany maner til ro: Vi skal ikke tænke på konteksten

Manchester Citys spillere skal lægge konsekvenserne af morgendagens resultat væk og tænke udelukkende på kampens.

Premier League finder sin titelvinder i morgen, når sidste runde bliver afgjort. Et intenst kapløb gennem sæson kulminerer, og på forhånd ligger det til Manchester City.

Pep Guardiolas hold er inden kampstart et enkelt point foran Liverpool. Det betyder, at Manchester City skal vinde kampen mod Brighton for at være helt sikker på at blive mestre.

Men så langt skal de slet ikke tænke, mener Vincent Kompany.

- Vi skal ikke tænke på konteksten. Konteksten er alle de scenarier, der kan ske, at det er den vigtigste kamp i sæsonen, og at vi kan vinde Premier League, siger Vincent Kompany til Sky Sports.

- Vi skal tænke på de simple ting. Brighton har nogle styrker og svagheder. Vi skal finde en måde at håndtere styrkerne og udnytte svaghederne.

Liverpool skal møde Wolverhampton.